Samtykke
Samtykke
I O.S. har vi 3 punkter, hvor GDPR kræver samtykke. De 2 første gælder især frivillige - det kunne måske også blive aktuelt for dig. Det sidste gælder alle medlemmer.
Som frivillig i Odense Sejlklub er det naturligt at vise navn, funktionsmail, telefonnummer og evt. billede i forskellige sammenhænge. Det er legitimt for klubben at bringe navn og funktionsmail. Men telefonnummer og billede kræver i følge GDPR samtykke fra dig. Nogle frivillige vil kun give tilladelse til at vise den ene del. Derfor har vi ét samtykke for billede og et for telefonnummer.
O.S. har en god tradition med at markere indmeldelse, runde fødselsdage og jubilæer i nyhedsbreve, som også vises på hjemmesiden. For at kunne markere dig, kræver GDPR at vi indhenter dit samtykke.
Ved at klikke på Tilmeld får du mulighed for at give samtykke til de situationer, som er ok for dig.
Du kan til enhver tid ophæve dit samtykke, ved at vælge tilmeld samtykke igen og fjerne dine flueben eller kontakte kasserer@odensesejlklub.dk for at få samtykke fjernet.